FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
“Vi formidler viden om internettet ved at stille viden og netværk til rådighed, så vores medlemmer får øget udbytte af deres online aktiviteter.”FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Få NYT FRA FDIH MED RSS
NYHEDSBREV

FDIHs nyhedsbrev Update udkommer hver anden uge med information om aktuelle aktiviteter, nyeste statistikker og redaktionelt stof omkring e-business.

Tilmeld dig FDIH Update
MELD DIG IND I FDIH

Læs om fordelene ved at være medlem af FDIHs netværk. Se hvem der allerede er medlem.

FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K

Tlf.: 7225 5601
kontakt@fdih.net
www.fdih.net

CVR nr. 20470135
Danske Bank
Reg. nr. 3001
Kontonr. 3001908839
IBAN DK9230003001908839
SWIFT DABADKKK

FDIHs holdning til IT- og Telestyrelsens beslutning om .dk-domæner


Som de fleste nok har set, er der i denne tid intens debat om, hvordan den kommende administration af .dk-domæner skal ske og FDIH spiller en rolle.
 
I dag varetages administrationen af .dk-domænet af Dansk Internet Forum (DIFO), som er en forening. DIFO blev stiftet 1999 af en række organisationer – heriblandt FDIH. DIFO ejer DK Hostmaster A/S, der administrerer alle domænenavne, som ender på .dk.  FDIH udgør fortsat en del af DIFO og er repræsenteret i DIFOs bestyrelse ved Martin von Haller Grønbæk.
 
IT- og Telestyrelsen har netop udpeget en ny organisation til at administrere .dk-domæner. Den nye organisation er foreningen Dotdk, der vil udlicitere det praktiske arbejde til en irsk virksomhed Afilias. Det kræves dog af den nye forening, at de inden 60 dage skal have opbakning fra fire betydelige foreninger, der samlet repræsenterer private brugere, professionelle brugere og leverandører, for at beslutningen effektueres. FDIH har tidligere tilkendegivet, at vi står bag DK Hostmaster og DIFO, men at vi vil samarbejde med Dotdk, hvis de vandt udbuddet (og kan opfylde betingelserne).
 
Den væsentligste fordel ved DIFO/DK Hostmaster er, at medlemmerne i DIFO har kontrol over strukturen og omkostningerne herved, og at hele strukturen hviler på et non-profit grundlag. Den nye administrator vil involvere en trediepart, der er leverandør og som har et "for profit" formål.  I dag er det herudover sådan, at domænejere har en aftale med DK Hostmaster og får en opkrævning derfra. Hos Dotdk vil domæneejere have en aftale med deres internetudbydere, hvilket alt andet lige vil mindske gennemsigtigheden.
 
Heroverfor har IT- og Telestyrelsen lagt stor vægt på, at Afilias tekniske løsning er god og stabil og Afilias driver da også i dag bl.a. org-domænerne.
 
Læs mere om DIFO

Læs mere om dotdk.dk

Læs mere om Afiilias
 
Da FDIH er medlem af DIFO, skal vi også i løbet af den kommende måned tage stilling til, om vi vil støtte Dotdk og Afilias eller ej. Vi vil  meget gerne høre medlemmernes mening om sagen, så har du derfor bemærkninger eller spørgsmål, mail til FDIHs formand Claus Hjorting.  
 
Vi vil formentlig primo august komme med FDIHs holdning til valget.

 

//KUN FOR MEDLEMMER
ERFA-GRUPPER
Få inspiration og viden
- deltag i FDIHs
erfa-grupper.

Du kan se de kommende erfa-gruppemøder i FDIHs kalender.

//FOR ALLE
VIDENBANK

Hold dig opdateret med viden og information om FDIHs aktuelle projekter